Søren Engelsen
- forskning og formidling
Foredrag om etik, det gode liv og pædagogik
Søren Engelsen holder engagerende foredrag om filosofi og etik, der sætter tanker i gang og inviterer til refleksion. Med afsæt i forskning og filosofiske traditioner belyser han spørgsmål, der er relevante for både hverdagslivet og professionelle sammenhænge: Hvordan lever vi godt i en uoverskuelig verden under konstant forandring? Hvordan skal vi indrette os, så vi håndterer eksistentielle udfordringer forsvarligt?
Søren har en særlig interesse for pædagogisk etik og dannelse; hvordan vi former og påvirker hinanden, og hvad det indebærer at have ansvar for andre menneskers udvikling. Men hans foredrag spænder bredt og henvender sig til alle, der ønsker at stoppe op og tænke over de dybere spørgsmål.
%20(2).jpg)
Foredrag i udvalg
- Skræddersyede temaer tilbydes også

Det gode ældreliv
At være ’ældre’ eller ’gammel’ kan betyde mange forskellige ting, og den topmodne alder giver særlige udfordringer – men også unikke muligheder – for at udfolde det gode liv. Vi bør have blik for det væsentlige og for nuancerne.
Med foredraget ”Det gode ældreliv – et livsfilosofisk blik” udforsker Søren Engelsen væsentlige indsigter fra både den klassiske filosofi og den nyeste forskning i ældres livskvalitet. Pointerne hentes fra forskningen, men præsenteres på en forståelig måde og i levende

Pædagogisk etik i praksis
Hverdagen i pædagogisk arbejde er sjældent sort og hvid. Travlhed, dilemmaer og skiftende vilkår udfordrer selv de bedste intentioner – og de høje etiske idealer kommer ofte til kort, når presset er størst. Men etik er ikke kun smukke principper. Det er en evne, du kan træne og udvikle. Dette foredrag tilbyder en tilgang til etikken, der tager den ned i gulvhøjde. Du får konkrete begrebslige redskaber til at navigere i hverdagens dilemmaer og svære prioriteringer, uden at miste det etiske blik.

Arbejdskultur som kollektiv etik
Etik i pædagogisk arbejde handler ikke kun om den enkelte pædagogs dømmekraft og gode intentioner. Det handler i høj grad også om den kultur, vi arbejder i. De kollektive normer, kommunikative mønstre og organisatoriske rammer former hverdagen og dermed også den etiske praksis.
Med afsæt i nyere forskning tilbyder dette oplæg et perspektivskifte: væk fra et ensidigt fokus på individet og over mod de fælles strukturer og den arbejdskultur, som enten understøtter eller undergraver etikken i hver
Blog
Om Søren Engelsen
Søren Engelsen er ph.d. i filosofi og arbejder som underviser, forsker og foredragsholder med særligt fokus på etik, pædagogik og professionsliv. Hansfelt er der, hvor teori møder praksis – hvor filosofiske og psykologiske indsigter bliver til konkrete redskaber i arbejdet med mennesker.
Søren er forfatter til Etiske færdigheder i pædagogisk praksis (Dafolo, 2018) og har mange års erfaring med at formidle komplekse temaer som professionsetik, arbejdskultur, trivsel og eksistens på en måde, der er vedkommende og anvendelig i hverdagen.
Som foredragsholder og konsulent tilbyder Søren Engelsen et skarpt fagligt blik, en engageret formidling og et solidt afsæt i både forskning og praksis.






